Udfordringen
Viamaja stod overfor en betydelig udfordring med at oversætte og opdatere et omfattende produktsortiment til nye internationale markeder. Med et sortiment, der både er stort og bredt samt ofte udskiftes på grund af sæsonvarer, var den manuelle håndtering ekstremt tids- og ressourcekrævende. Viamaja har et lille team, hvilket gjorde det endnu mere udfordrende at opretholde en effektiv og nøjagtig oversættelsesproces. Uden en AI-løsning ville Viamaja skulle bruge "google oversæt" til at håndtere alle oversættelser manuelt, hvilket ikke kun ville være tidskrævende, men også risikere høj fejlmargin.
Løsning
Løsningen blev implementeringen af Cernel AI, som automatiserede genereringen af produkter og kategorier på tværs af flere sprog. Det gjorde det muligt for Viamaja hurtigt og nemt at lancere nye produkter på tværs af forskellige markeder uden at gå på kompromis med kvaliteten af teksterne. Cernel AI tager højde for produktbilleder, produktbeskrivelser, kategori strukturen og produktets generelle kontekst, hvilket sikrer nøjagtige og konsistente beskrivelser. Cernel var en stor hjælp i forhold til at spare Viamaja for en masse “dum-tid”, som i stedet kunne bruges på mere værdiskabende aktiviteter. Det har givet virksomheden mulighed for at følge en ambitiøs plan om at udvide til flere markeder på kort tid.
Resultat
Resultatet af implementeringen af Cernel har været markant. På blot tre måneder har Viamaja ekspanderet til både det svenske og tyske marked, hvilket ville have været umuligt uden AI. Dette har resulteret i en betydelig tidsbesparelse og en reducering af manuelt arbejde. Med hjælp fra Cernel kunne virksomheden lancere produkter hurtigt og effektivt, hvilket har bidraget til, at de indenfor de første to måneder har modtaget +3000 ordrer fra det nye svenske marked. AI-løsningen har ikke kun muliggjort hurtigere ekspansion, men også opretholdt høj kvalitet i alle teksterne. “Samarbejdet med Cernel-teamet har været en fornøjelse, da de er hurtigt responderende og fleksible i forhold til at finde løsninger på de udfordringer, der mødes.”