Brugsvilkår for Cernels AI-ydelser

Brugsvilkår for Cernels AI-ydelser

Brugsvilkår for Cernels AI-ydelser

Last updated on 15 October 2024

Før du kan begynde at bruge Cernels Ydelser, beder vi dig venligst om at læse følgende brugsvilkår grundigt igennem og markere, at du har forstået og accepteret dem. Cernel forbeholder sig retten til at opdatere Brugsvilkårene når som helst uden forudgående varsel. Opdaterede brugsvilkår kan altid findes i bunden af vores side https://cernel.ai/ samt på https://platform.cernel.ai/

Beskrivelse af tjenesten

Cernel udbyder gennem dets platform tjenester med formål at integrere, analysere og opdatere indhold på understøttede e-handels hjemmesider. Cernels tjenester muliggør delvis automatisk opdatering af produkt- og kategoritekster.

Din brug af ydelserne er underlagt følgende betingelser:


1. Brug og anvendelse af Cernels tekster

1.1 AI-tekster må kun benyttes til opdatering og generering af produkttekster og kategoritekster på egen hjemmeside.

1.2 AI-tekster kan bruges til at generere forslag til indhold og/eller tekster, men det er vigtigt, at sådanne forslag altid verificeres og gennemlæses, før du eller din virksomhed benytter dem.


2. Ansvar

2.1 Cernel og enhver tilknyttet selskab deraf påtager sig intet ansvar for tab, uanset om de er direkte eller indirekte, hændelige eller følgetab, der er opstået som følge af brugen eller anvendelsen af AI-tekster. I den forbindelse kan der ikke gøres nogen misligholdelsesbeføjelser gældende mod Cernel.

2.2 Cernel og/eller dets samarbejdspartnere fremsætter ingen erklæringer om egnetheden af tjenesterne eller egnetheden af oplysningerne i dokumenterne og tilhørende grafik der udgives som en del af tjenesterne til ethvert formål. Alle tjenester, dokumenter og tilhørende grafik leveres ”som de er og forefindes” uden garanti af nogen art. Cernel og/eller dets samarbejdspartnere fraskriver sig hermed alle garantier og betingelser med hensyn til tjenesterne, oplysninger og tilhørende grafik, herunder alle garantier og betingelser for salgbarhed uanset om udtrykkelige, stiltiende eller lovbestemte, egnethed til bestemte formål, adkomst og ikke-krænkelse. Cernel og/eller dets samarbejdspartnere kan under igen omstændigheder hæfte for eventuelle særlige, indirekte eller følgeerstatninger, eller erstatninger som følge af tab af brug, data eller fortjeneste, uanset om dette er i forbindelse med en kontrahandling, uagtsomhed eller anden skadevoldende handling, der er opstået som følge af elleri forbindelse med tjenesterne, herunder brugen eller udførelsen af oplysninger, som er tilgængelige fra tjenesterne.

2.3 Cernel og enhver tilknyttet selskab deraf er ikke forpligtet til at betale skadeserstatning eller anden kompensation for tab, personskade, sanktionerende foranstaltninger eller lignende, der måtte opstå som følge af brugen eller anvendelsen af AI-tekster. I den forbindelse kan der ikke gøres nogen misligholdelsesbeføjelser gældende, da Cernel står uden ansvar for dette.

2.4 Links i denne tjeneste kan forårsage at de forlader Cernels tjenester. De tilknyttede websteder kontrolleres ikke af Cernel og Cernel er ikke ansvarlig for indholdet af noget tilknyttet websted eller noget hyperlink på et tilknyttet websted eller ændringer eller opdateringer på sådanne websteder. Cernel leverer disse hyperlinks som en service, og er ikke ensbetydende med Cernels accept af hjemmesiden.

2.5 For enhver brug eller anvendelse af AI-tekster, der strider imod gældende lovgivning eller tredjeparters immaterielle rettigheder, vil du som bruger eller din virksomhed blive holdt fuldt ansvarlig. Desuden er du ansvarlig for at dække ethvert tab, som Cernel måtte lide i forbindelse hermed.


3. Accept

3.1 Disse betingelser vil blive vist første gang du begynder at anvende Cernels platform, samt hver gang du køber nye tokens og skal accepteres før du kan gøre brug af eller anvende vores platform. Når du har accepteret betingelserne, vil du altid kunne finde dem igen i bunden af https://cernel.ai og på https://platform.cernel.ai.

3.2 Cernel forbeholder sig ret til at opsige deres adgang til nogle af eller alle tjenesterne, til enhver tid, uden varsel, af enhver årsag overhovedet.


4. Tvister

4.1 Enhver tvist, der måtte opstå på grund af eller i forbindelse med disse betingelser, skal udelukkende afgøres af de kompetente danske domstole i Danmark i henhold til dansk lovgivning uden hensyntagen til lovvalgsregler.


5. Privatliv og Cookies

5.1 Udover ovenstående gælder Cernels generelle privatlivspolitik og cookiepolitik for den del af brugen eller anvendelsen af AI-tekster, der vedrører Cernel direkte.

Ved at bruge Cernels AI-ydelser accepterer du disse betingelser og forpligter dig til at overholde dem i forbindelse med din brug af tjenesten.